Claus Aagaard

Han kunne nøjes med at komme på besøg, måske hver søndag eller hvert kvartal – og vi ville spejde efter de dage. Det ufattelige er, at han bliver!

Johannesevangeliet kapitel 14 har en vidunderlig vending; ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min Fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham”. Gud vil blive hos os.

Milde B.S Ingemann opfanger dette, og giver et gensvar i salmen ”Bliv hos os”. Når man læser salmen i lyset af Jesu ord og løfte, så åbner de sig særligt.

Bliv hos os, når dagen hælder,

du kære Fader og Gud!

Bliv hos os, når mørket vælder

af nattens sluser ud!

Henspred over dal og høje

dit stjerne-klædebons flig;

så lukker vi trygt vort øje

og slumrer sødt hos dig.

Bliv hos os, og vi vil drømme

om englebørnenes fred;

din Ånd gennem Himmel-strømme

vil suse til os ned.

Og Kongen i livets rige

vil favne alle de små.

På englenes Himmel-stige

skal barnesjæle gå.

Bliv hos os, når dagen hælder,

du kære Fader og Gud!

og Paradis-lyset vælder

af nattens sluser ud.

Gennem alle mine sindsstemninger og overspringshandlinger, knytter Han sig fast og forsikrer mig om, at Han bliver. Gennem løgne, pral og ugæstfrihed. Gennem sortsyn, længsler og sorg, lever Han hos os og tåler det.

Kender man ikke til at befinde sig i et uvenligt miljø eller et beskidt sted, som man glæder sig til at forlade igen? Uanset hvilke følelser Gud måtte have ved at bo i vores miljøer, så gør Hans store kærlighed, at Han bliver.

De fire smede

Zakarias beretter om et filmisk syn i Zakarias’ bog kapitel 2. Situationen er den, at Juda, Israel og Jerusalem er under et tungt pres, hvilket symboliseres ved fire horn, der ligger og trykker dem og holder dem nede. Trykket er alt for hårdt, og Gud sender befriere til sit folk. Gud viser Zakarias denne lille film om de forunderlige fire smede, der sendes afsted for at hugge hornene over og befri folket.

En lille oplysning fortæller os, at smedene først sliber deres økser, når de kommer frem.

Og vi læser senere om Paulus, der går rundt i Athen for at lære athenerne at kende, inden han deler evangeliet med dem.

Det er altså ikke ”one size fits all” hos Gud. Smedene ankom og tog situationen i øjesyn. Og ligesom Paulus gik rundt, sådan ser Ånden sig omkring i os. På et sygehusophold oplevede jeg selv, hvordan 95% af tiden netop gik med netop at undersøge og kortlægge sygdomsbekæmpelse og behandling. Vi har hver især en fyldig journal hos Gud, og der er lagt en plan, der både sikre glimt i øjet og frihed.

Gud ser og tager bestik, sliber øksen netop sådan, at den præcis adskiller sjæl fra ånd og marv fra ben.

Han bliver med sit lys. Hans lys er varmt. Det siver ind ad sprækkerne til de lukkede rum og oplyser de montrer, hvor jeg udstiller mærkværdige ting. Han kan sagtens være i mit mørke uden at smittes og uden værnemidler. Hans lys er vidunderligt. Det kan afsløre det beskidte og efterlade os med en følelse af at være set.

Den onde ånd excellerer i fejlfinding og efterlader en dårlig stemning. Grundtvig udbryder: ”Lys uden varme er helvedes kval”. Guds Ånd derimod er varme – og mester i at være præcis og nænsom.

Ting, som vi har været glade for, sætninger, som vi har efterlevet og egenskaber, som vi har undertrykt – så fint lader Han sit lys afsløre, hvad der skal bortskaffes, og hvad der skal tages frem.