Claus Aagaard

Dette er værdier, som blev til i Græsted Frikirke gennem årene. Vi beskrev, hvad vi oplevede, at Gud gjorde stort for os.

1.Nåden er al Gud Faders godhed, som ikke kan fortjenes.

Nåden giver os, hvad vi ikke har fortjent. Nåde er; at hele himmeriget er givet til os alle, altid og uden bebrejdelse. Nåden er vores atmosfære, det vand, vi svømmer i. Det er godt, at hjertet styrkes ved nåden. Hebr. 13:9

Nåden spreder Gud Faders godhed og gør det let at omvende sig. Det er ønskværdigt, at der er en nådesfyldt atmosfære omkring alt, hvad vi laver.

Nåden tager altid udgangspunkt i, hvad Jesus har vundet. Ofte tager det længere tid at formes af nåden, end ved regler – men frugten er anderledes, det er værd at vente på, at nåden former os.

Nåden dækker ikke bare over vores synd, den giver os alt, hvad vi trænger til for at gøre Gud Faders gerninger. Nåden er overraskende kreativ og nyskabende. Nåden som grundværdi og smag i fællesskaber er alt afgørende for trivsel, tilbedelse og tjeneste.

Det betyder:

• At vi tror, at alt er muligt for alle.
• At vi opmærksomt leder hinanden til at nyde Gud Faders nåde.
• At vi i tillid til Gud Fader tillader hinanden at vokse i forskellige tempi.

Det betyder, at vi ikke:

• Løsagtig lukrerer på Gud Faders tilgivelse.
• Motiverer med dårlig samvittighed.
• Presser folk ind i en ”kristen form”.
• Opgiver, hvis folk fejler eller falder

2. Hvilen er, at vi er elsket og accepteret, som vi er.

Hvile er Gud Faders gave, ængstelse er verdens gave. Hvilen skal vi stræbe efter at være i, siger Hebræerbrevet 4:11

I os alle er der tilskyndelser til at gøre Gud tilfreds med os. Det er motoren i al religion. Religion er menneskets gøren for at nå Gud – Kristendom er Gud Faders gøren for at nå mennesker.

Hvilen kommer, fordi Gud arbejdede, og derefter inviterede os til sammen med Ham at nyde, hvad Han har ”lavet”.

Frelsen er total, ikke bare 80%. Derfor kan vi dykke ind og nyde den, fordi Gud Fader vil lede os til hvilens vande og give vores sjæl hvile.

Hvilen har intet med dovenskab at gøre – det er langt dybere, at hvilen og freden vil regere i et menneske. Det kræver tro at tillade sig at leve i hvilen, da begynder sjælen at drikke af hvilens vande, det giver fred i sjælen, og vor Fader kan begynde at dele sit hjerte med os.

Hvile er en hjertestilstand.

Hvilen er grundkonditionen for tilbedelse, fordi den regner med Ham og ikke med os selv.

Hvilen er frihed fra os selv og forsmag på den himmelske atmosfære. Hvis ikke vi hviler og nyder Gud Fader, er der fare for, at vores handlinger er motiveret af frygt af skyld og fortjeneste.

Det betyder:

• Vi har en overvægt på at nyde Gud vs. at tjene Gud.
• Vi tilbeder for Hans værk.
• Vores tillid er alene på Ham.
• At man kan nyde at være i kirken uden at skulle yde.

Det betyder, at vi ikke:

• Kastes rundt i manegen på grund af mindreværd.
• Lader andres succes eller vores egen kommen til kort, bestemme vores næste tiltag.
• Tilbeder for at få, men vi tilbeder, fordi vi fik.
• Ængstes ved sygdom, handicap, svagheder, da det ikke er os, der bærer Gud, men Gud, der bærer os.

3. Haven er et billede på Guds nærvær og suveræne forsørgelse.

Haven er miljøet, som vi er skabt i og til. Edens have var forberedt af Gud til, at Eva og Adam skulle leve i den og af den. Haven er billedet på Gud Faders forsørgelse. Haven er billedet på vækst, frugtbarhed, af-sig-selv liv, overraskelser, hvile og rigdom.

Jesu offer var for at bringe os tilbage til Haven – ”i dag skal du være med mig i paradis”.

Midt i Haven er livets træ, og midt i vores liv bor Helligånden, der er vores livgiver.

I en have glæder du dig over, hvad der er, og ikke over, hvad der ikke er. I en Have vokser det frem som Havemanden har sået, i vores liv/menigheder vokser det frem, som Gud har sået.

Haven lærer os at forvalte og opdage Åndens gaver og liv.

Haven taler om, at vi intet kan bibringe Gudsriget, som ikke er født af Gud. (Konger kan ej sætte et blad på en nælde, som Brorson beskriver i salmen Op, al den ting, som Gud har gjort)

Haven som billede, bærer Hvilen med sig; da det ikke er os, der er havemanden, men Gud.

Det betyder, at:

• vi sætter større iver ind på at opdage, hvad Gud Fader har givet, end på at ”lave” kirke.
• vi regner med, at vor Fader har designet kirken og hver enkelt.
• vi udviser tillid til, at vor Fader har noget i gang med os alle, og hjælper hinanden med at identificere vores gave.
• vi tager frihed til at give stort fokus til det, som Gud gør.

Det betyder, at vi ikke:

• går over åen efter vand, og ikke udtrykker noget, der ikke er ”indtrykt”.
• maser med hinanden, men viser tillid til, at Gud Fader er Havemanden: Alt har sin tid og sit formål.
• kan vide, hvad der sker.